Verden er ikke bare uendelig stor, den er også uendelig dejlig – og SÅ meget bedre end sit rygte!
Den konstatering kom jeg frem til, da jeg som afslutning på min tur efter godt 10.000 kilometers cykling trillede op foran Sydney Opera House.
Og den konstatering – og hvorfor jeg kom frem til den – vil jeg ikke bare have for mig selv. Nej, jeg vil dele den med andre. Derfor holder jeg foredrag om min tur. Og selvom cyklen naturligvis var et vigtigt element på min rejse, er foredraget ikke særligt rettet mod cykelinteresserede.
Det er nemlig møderne med alle de rare mennesker, som jeg mødte på min vej, der er omdrejningspunkterne for mit foredrag. Mennesker, som har mødt mig, en fuldstændig fremmed, med interesse, venlighed, gavmildhed, tillid og hjælpsomhed – og i en sådan grad, at min tiltro til verden i højeste grad er blevet styrket. Foredraget er derfor rettet mod alle, der er interesseret i andre mennesker, i at rejse og i verden omkring os. Nederst på siden her kan du læse, hvad andre har sagt om mit foredrag.
Jeg blev selv inspireret til min tur, da jeg var til foredrag med en langturscyklist, og hvem ved, om jeg kan inspirere andre? Ikke nødvendigvis til at tage på en lang cykelekspedition, men måske
mere generelt til at tage fat i en drøm, som de længe har haft. Kan jeg inspirere til det, vil det
virkelig glæde mig meget. For det vil jo så gøre en i forvejen fantastisk tur endnu bedre for mig,
hvis andre på den måde også kan få
glæde af mine oplevelser.
Og jeg garanterer, at de, der hører og ser mit foredrag, efter foredraget også vil have en tro på,
at verden er bedre end sit rygte :O)
Foredraget varer som udgangspunkt cirka 2 timer, men kan naturligvis tilpasses efter ønske. Foredraget er rigt illustreret med masser af billeder, og jeg svarer naturligvis gerne på spørgsmål både under og efter foredraget.
Her kan du få et par smagsprøver på mit foredrag:
Klip 1
Klip 2
Under ”yderligere information” kan du blandt andet læse min blog fra turen, og du vil kunne finde to længere artikler, som jeg skrev i avisen NORDJYSKE om min tur.
Er du interesseret i et foredrag eller har du spørgsmål eller kommentarer, så send mig gerne en mail på kontakt@frankdownunder.dk
Super - 6 stjerner ud af 6 Birte Sejrskilde, Aalborg
Jeg har fået mange rigtig gode og positive tilkendegivelser og tilbagemeldinger fra deltagerne. Og jeg håber, at du får mulighed for at holde dit foredrag for mange andre. Det er nemlig kun godt, at så mange som muligt får kendskab til, at der er gode og positive mennesker til. Mennesker der før var fremmede, men pludselig bliver til venner – og det er der masser af eksempler på i dit foredrag. Orla Nielsen, Aalborg Universitets Seniorklub
Det var et fremragende foredrag, og det var dejligt at opleve, at følelserne også kommer med og frem. Der er ikke så mange foredragsholdere, hvor også de virkelige følelser er med til at præge fortællingen, så virkelig godt!!
Super! Seks stjerner. Godt at se billeder af den smukke spændende natur, høre om de menneskelige relationer, og så var det herligt med den gode humor - tak!" Flemming Pors, Aalborg
Det var super spændende at høre om, hvordan du tog opgaven til dig, og det gjorde stort indtryk på mig, at du helt naturligt snakker om dine egne fejl og mangler undervejs – på den måde får du foredraget til at leve, og jeg som tilhører kan meget nemt identificere mig med dig som et helt almindeligt menneske, der har foretaget noget helt utroligt – cyklet 10.189 km!
Det var et super spændende foredrag, og den naturlige tilgang du har til at fortælle, giver tilhørerne en stor oplevelse, når du tager dem med på rejsen. Står det til mig, skal du og dit foredrag bare ud til alle, så de kan høre dine levende fortællinger.
Jytta Eriksen, bibliotekar, Jammerbugt Bibliotekerne
Mail: Jye@jammerbugt.dk
Et spændende og underholdende foredrag, hvor Frank levende fortalte om sine oplevelser på turen gennem NZ og Australien. Frank har en humoristisk fortællestil, og tilsat en god portion nordjysk lune og selvironi, gør det rejse- og personbeskrivelserne fra turen endnu mere interessante. Jeg kan kun anbefale dette foredrag.
Palle Andersen, Aabybro
I vor seneste sæson i vor Højskole-kreds havde vi sat en rejse til Australien på programmet. Derfor kiggede Frank Jensen forbi for at fortælle om det eventyrlige projekt med at cykle gennem de mest ugæstfri og barske egne i Australiens ødemark, mødet med den australske natur og ikke mindst fortælle om de mange møder med de gæstfrie og imødekommende australiere, som han mødte på sin vej. Møder, som har påvirket Franks syn på verden.
Alle tilhørere glædede sig over de levende fortællinger, og jeg kan derfor varmt anbefale, at du sætter Frank Jensens foredrag på dit program.
Lars Bang Jensen, bangforlag@gmail.com
Fokus Folkeoplysning, Aalborg.
www.bangforlag.dk
Det var meget spændende at høre om din tur downunder.
Du var rigtig god til at fortælle om dine oplevelser, om de mennesker du mødte, deres gæstfrihed og mødet med en helt anden natur og kultur krydret med masser af gode billeder, der meget fint understøttede det, du talte om.
Så absolut et foredrag der er værd at lægge øjne og øre til.
Lisbeth Dyrberg – hørte foredraget hos Fokus Folkeoplysning og har nu selv booket foredraget til Svenstrup-Godthåb Husmoderforening, som hun er formand for.
Et utroligt spændende foredrag fyldt med underholdende og spændende beretninger fra cykelturen DOWN UNDER...krydret med smukke billeder og nordjysk lune...dejlig oplevelse, som varmt kan anbefales.
Lone Lykke Christensen, Egense
Tak for et godt, spændende og oprigtigt foredrag om din fantastiske cykeltur ”Down Under”
Du fortalte så indlevende om turen, at man følte, at man var med på rejsen..!! Og det gav mig virkelig lyst til at skabe mine egne oplevelser.
Bent Anker Christiansen, Tårs